Fra David Bowie og Bing Crosby til Metallica og Lou Reed – nogle musikalske møder er så uventede, at de nærmest virker som en joke. Men resultaterne kan være både magiske og katastrofale.
Forestil dig at være flue på væggen, da den unge rockstjerne David Bowie i 1977 dukkede op i Bing Crosbys stue for at indspille “Peace on Earth/Little Drummer Boy”. Crosby var 73 år gammel og repræsenterede alt det, som punken og new wave-bevægelsen gjorde oprør imod. Bowie var… nå ja, Bowie.
“Det var så surrealistisk, at det næsten ikke kunne være ægte,” fortæller BBC om det ikoniske møde, der i dag betragtes som en klassiker på amerikanske tv-stationer i juletiden.
Men denne historie er bare toppen af isbjerget, når det kommer til musikhistoriens mest bizarre samarbejder. Ifølge en analyse fra flere internationale musikmagasiner har der gennem årene været kollaborationer så mærkelige, at de får selv de mest erfarne musikjournalister til at ryste på hovedet.
Læs også artiklen om bizarre musiksamarbejder der skabte magi.
Når heavy metal møder avantgarde-poesi
USA Today beskriver et af de mest omtalte – og kritiserede – samarbejder nogensinde: Metallica og Lou Reed-albummet “Lulu” fra 2011. Her mødtes verdens største metal-band med Velvet Underground-legenden i et projekt, der skulle være en hyldest til den tyske dramatiker Frank Wedekind.
“Det var som at se en bilulykke i slowmotion,” skrev en kritiker dengang. Albummet blev revet fra hinanden af både fans og anmeldere, men som GQ Magazine påpeger, var det netop den totale mangel på kompromiser, der gjorde det fascinerende.
“Reed nægtede at ændre sin tilgang, og Metallica spillede som om deres liv afhang af det. Resultatet var kaotisk, men der var noget ægte over det,” lyder det fra magasinet.
Læs også artiklen om bizarre musiksamarbejder skaber magi.
Når generationer kolliderer
American Songwriter fremhæver en anden kategori af uventede møder: når forskellige generationer finder sammen på tværs af årtier. Et af de mest charmerende eksempler er Johnny Cash og Nine Inch Nails’ Trent Reznor.
Da Cash i 2002 indspillede sin version af “Hurt”, var det ikke bare en cover – det var en 70-årig countrylegendes møde med industriel rock. Reznor selv indrømmede senere, at sangen ikke længere føltes som hans egen efter Cash’ fortolkning.
“Det var som om en helt anden person havde skrevet den,” sagde Reznor til Paste Magazine.
De helt vilde eksperimenter
Radio X’s liste over usædvanlige samarbejder inkluderer nogle af de mest hovedrystende eksempler. Tag for eksempel Aerosmith og Run-DMC’s “Walk This Way” fra 1986 – et møde mellem hard rock og hiphop, der på papiret lød som en forfærdelig idé.
“Ingen troede på det,” fortæller Official Charts. “Rock-fans hadede rap, rap-fans hadede rock. Men pludselig var der en sang, der fik hele verden til at danse.”
Eller hvad med Lou Reed og Metallica igen? Nej vent – hvad med William Shatner og… egentlig alle han har samarbejdet med? Far Out Magazine kalder Star Trek-skuespillerens musikalske eskapader for “så dårlige, at de bliver geniale igen.”
Læs også artiklen om når musikverdener kolliderer katastrofalt.
Når det faktisk virker
Ikke alle bizarre samarbejder ender i katastrofe. Diffuser.fm peger på David Bowie og Queen’s “Under Pressure” som et eksempel på, hvordan to helt forskellige tilgange til musik kan skabe noget magisk.
“Mercury og Bowie var begge prima donna’er med enorme ego’er. At de kunne arbejde sammen i samme rum var et mirakel,” beskriver magasinet.
Listverse fremhæver også det overraskende venskab mellem Johnny Cash og Rick Rubin, der i 1990’erne genoplivede Cash’ karriere ved at lade ham indspille everything fra Soundgarden til Depeche Mode-numre.
Fremtidens bizarre møder
Musikverdenen er aldrig blevet så genremæssigt fragmenteret som i dag, hvilket åbner for endnu mere uventede kollaborationer. Som BBC konkluderer: “I en tid hvor en K-pop-gruppe kan toppe de amerikanske hitlister, og hvor country-rappere vinder Grammy’er, er der ingen grænser for, hvor mærkelige ting kan blive.”
Så næste gang du hører om et musikalsk samarbejde, der lyder komplet sindssygt – bare vent. Musikhistorien har lært os, at de mest utænkelige møder nogle gange skaber de mest uforglemmelige øjeblikke.
Og hvem ved? Måske sidder der et sted derude en planlægger og drømmer om det næste vanvittige møde mellem to kunstnere, som aldrig burde være i samme rum.
