Kommentar: En finale, der aldrig kom i gang
Bilbao, 22. maj 2025 – Når to af Englands mest traditionsrige klubber mødes i en europæisk finale, forventer man drama, intensitet og fodbold i verdensklasse. Men Europa League-finalen mellem Manchester United og Tottenham Hotspur i går aftes leverede intet af dette.
Kampen, der endte 1-0 til Tottenham, blev hurtigt døbt “El Crapico” af frustrerede fans – et øgenavn, der desværre viste sig at være rammende. Det afgørende mål kom i slutningen af første halvleg, da en tilfældig afretning sneg sig forbi målmanden. Det blev kampens eneste skud inden for rammen fra det sejrende hold.
Statistikkerne var skæve. Det ene hold dominerede boldbesiddelsen og producerede langt flere afslutninger, men manglede skarphed og fantasi i den afgørende fase. Modstanderen derimod valgte en dybt defensiv tilgang, som effektivt lukkede kampen ned.
Finalen blev aldrig rigtig en finale. Den blev en taktisk låst affære, hvor frygten for at tabe vejede tungere end viljen til at vinde. Ingen af holdene formåede at løfte sig ud over det rutinemæssige, og intensiteten, som normalt præger en europæisk finaleaften, udeblev.
Begge hold havde i forvejen haft en svag sæson i den hjemlige liga, og det var tydeligt, at selvtilliden ikke var i top. Der blev spillet sikkert og uden risiko, hvilket resulterede i en kamp uden nerve og uden nævneværdige højdepunkter.
Publikum sad tilbage med en følelse af tomhed. En finale skal afgøres på kvalitet og vilje – ikke på tilfældigheder og frygt. Det blev ikke den dramatiske afslutning på turneringen, man kunne have håbet på, men snarere en illustration af to klubber i sportslig krise.
Trods trofæ og hæder vil sejren næppe blive husket for det spil, der blev leveret. For taberne er nederlaget endnu et punktum på en sæson, hvor meget lidt er gået som ønsket.
Når historien om denne finale skal skrives, vil den næppe handle om målet, men om alt det, der manglede: Tempo, mod, og den form for fodbold, der får publikum til at rejse sig.
