SPONSORERET
Betalingsfristen på en faktura kan virke som en mindre detalje i en større kundeaftale. For virksomheden kan forskellen på eksempelvis 14 og 60 dage dog have mærkbar betydning. Løn, leverandører, husleje og andre udgifter skal fortsat betales, selv om pengene fra salget først kommer ind langt senere.
Samtidig kan betalingsvilkår være en del af forhandlingen med kunderne. Især større erhvervskunder kan have faste krav til kredittiden, og i nogle brancher er længere betalingsfrister blevet en naturlig del af samhandlen. Det efterlader virksomheden med en balancegang: Kunderne skal tilbydes attraktive vilkår, men det må ikke ske på bekostning af en sund likviditet.
Kundens betalingsfrist påvirker virksomhedens arbejdskapital
Når en virksomhed sender en faktura med lang betalingsfrist, har den i praksis penge til gode, som ikke kan bruges i den daglige drift endnu. Jo større omsætningen er på kredit, desto mere kapital kan derfor være bundet i debitorerne.
Det behøver ikke være et problem, hvis virksomheden har tilstrækkelig likviditet. Udfordringen kan opstå, når flere store fakturaer har lange betalingsfrister på samme tid, eller når virksomhedens egne udgifter skal afholdes væsentligt tidligere.
Inden der aftales lange betalingsfrister med en kunde, kan det derfor være relevant at se på:
- hvor meget kapital aftalen vil binde,
- hvornår virksomhedens egne udgifter forfalder,
- hvor stor en del af omsætningen der allerede ligger hos debitorerne,
- om kundens kreditværdighed står mål med den ønskede kredittid.
På den måde bliver betalingsbetingelserne en del af den økonomiske vurdering af en aftale – og ikke kun et punkt, salgsafdelingen og kunden skal blive enige om.
Gode betalingsvilkår kan være et konkurrenceparameter
Der kan samtidig være gode forretningsmæssige grunde til at acceptere en længere kredittid. Fleksible betalingsvilkår kan gøre et tilbud mere attraktivt og i nogle tilfælde være nødvendige for overhovedet at komme i betragtning som leverandør.
Derfor er den oplagte løsning ikke nødvendigvis at kræve hurtigere betaling fra alle kunder. I stedet kan virksomheden arbejde med, hvordan kundernes betalingsfrister finansieres.
Det kræver et løbende overblik over både tilgodehavender og pengestrømme. Hvis en kunde får 60 dages kredit, mens virksomheden selv betaler sine leverandører efter 14 eller 30 dage, opstår der et finansieringsbehov i perioden mellem de to betalinger. Det behov bliver særligt tydeligt, hvis virksomheden får flere store kunder på tilsvarende vilkår.
Factoring kan mindske betydningen af lange kredittider
For virksomheder med løbende B2B-fakturering kan factoring være en måde at skabe bedre sammenhæng mellem kundernes betalingsbetingelser og virksomhedens egen økonomi. Virksomheden kan få finansieret sine fakturaer og dermed få adgang til kapital tidligere i stedet for at afvente hele kredittiden.
Løsningen kan samtidig omfatte administration af debitorerne og opfølgning på betalingerne. Det kan være relevant, hvis længere kredittider også har ført til en større administrativ opgave internt.
Dermed behøver hensynet til likviditeten ikke nødvendigvis stå i modsætning til ønsket om at tilbyde konkurrencedygtige betalingsvilkår. Det afgørende er, at virksomheden kender omkostningen og konsekvensen ved den kredit, kunderne får, og har en finansiering, der passer til den måde, forretningen faktisk drives på.
