NordNews.dk er reklamefinansieret. Alt indhold på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Sommerferieglemsel: derfor tager det uger at komme i gang igen

De første uger efter sommerferien går ofte med at genfinde noget, børnene allerede kunne i juni. Fænomenet har et navn – sommerferieglemsel – og det er hverken tegn på dovenskab eller på en dårlig skole. Det er den helt almindelige måde, hukommelsen opfører sig på, når en færdighed ikke bruges i seks uger.

Hvad der glider, og hvad der bliver siddende

Det, der forsvinder først, er de færdigheder, der bygger på ren rutine: gangetabellen, stavningen af ord man lige har lært, de regneprocedurer der endnu ikke er kørt helt ind. Det, der bliver siddende, er forståelsen – barnet har ikke glemt, hvad multiplikation er, men svaret kommer ikke længere af sig selv.

Forskellen betyder noget for, hvad man skal gøre. Man skal ikke gennemgå stoffet forfra. Man skal give hjernen de gentagelser tilbage, som ferien tog.

Derfor rammer det skævt

Sommerferieglemsel rammer ikke alle lige hårdt. Et barn, der har læst tegneserier, spillet kortspil, holdt regnskab med sit lommepengeforbrug eller læst skiltene på campingpladsen, har trænet uden at kalde det træning. Et barn, der ikke har haft bogstaver og tal foran sig siden juni, starter længere nede. Det er en af grundene til, at forskellen inden for en klasse kan se større ud i september end i juni.

Fem-ti minutter slår en time om søndagen

Den vigtigste mekanisme er fordelt gentagelse. Korte, hyppige træningspas virker markant bedre end lange, sjældne – og de er også de eneste, en familie realistisk kan holde til i en hverdag med fritidsaktiviteter og aftensmad. Et kvarter tre gange om ugen i september gør mere end en hel lørdag i oktober.

Vælg én ting ad gangen. Er det tabellerne, der driller, så tag én tabel, til den sidder, før I går videre. Er det stavningen, så tag en håndfuld ord, ikke tredive.

Materialet må gerne være gratis

Man behøver ikke købe et træningsprogram for at komme i gang. Flere danske udgivere lægger opgavehæfter frit ud til download, og på tavletid.dk ligger de sorteret på fag og klassetrin med facit bagerst, så forælderen ikke selv skal regne efter. Et printet ark har desuden den fordel, at det er slut, når det er slut – barnet kan se enden på opgaven, hvilket sjældent gælder en app.

Hold øje med, hvornår det ikke er glemsel

Efter fire-seks uger bør det meste være tilbage. Sidder et barn stadig fast i november på noget, det kunne i juni, er det ikke længere ferien, der er forklaringen. Så er det værd at tage en snak med klasselæreren – ikke som en alarm, men fordi den tidlige samtale er langt lettere end den sene.

Læsning er den ene ting, der batter mest

Skal man kun gøre én ting, er det læsning. Den trækker ordforråd, stavning, læsehastighed og forståelse med sig på én gang, og den kan foregå i sofaen. Det behøver ikke være romaner: tegneserier, faktabøger om dinosaurer, opskrifter, undertekster på en film uden dansk tale. Det afgørende er mængden af ord, øjnene møder, ikke om teksten er fin nok.

For de yngste virker det bedst, når den voksne læser med – skiftevis en side hver, eller den voksne læser, mens barnet følger med i teksten. Det fjerner presset og holder tempoet oppe, så historien bliver ved med at være interessant.

Sådan ser I, hvor det halter

Man behøver ikke teste sit barn. Man skal bare lægge mærke til, hvor det går i stå. Bliver et regnestykke løst ved at tælle på fingrene, mangler tabellen automatik. Læses en sætning to gange, er det tit et enkelt ord, der driller, ikke hele teksten. Skrives ord om, hver gang de skal bruges, er det stavningen af netop de ord, der skal trænes – ikke stavning generelt.

Den slags iagttagelser er mere præcise end en prøve, og de koster ingenting. De gør også, at træningen kan holdes kort: fem ord, én tabel, ét afsnit.

Skolen ved det godt

Lærerne planlægger efter, at september går med at samle op. De fleste klasser bruger de første uger på repetition, netop fordi sommerferieglemsel er reglen og ikke undtagelsen. Forældre, der går i gang derhjemme samtidig, skal derfor ikke opfinde et parallelforløb – det virker bedre at spørge klasselæreren, hvad klassen arbejder med lige nu, og lægge de ti minutter derhjemme oven i det.

Og lad være med at gøre september til lektiemåned

Der er en balance i det. Barnet har lige brugt seks uger på at have fri, og skoledagen er i sig selv lang. Træningen skal ligge, hvor der er overskud – for de fleste er det efter et mellemmåltid og før skærmen, ikke lige inden sengetid. Fungerer det ikke i en uge, så drop det i den uge. Rytmen er vigtigere end disciplinen.

Share the Post:

Relaterede artikler